Hvad er kørselsfrdrag og befordringsfradrag?
Hvad er befordringsfradrag?
Befordringsfradrag, også kendt som kørselsfradrag, er et skattemæssigt fradrag, du kan få, hvis du har over 24 kilometer til og fra arbejde.
Fradraget er beregnet på baggrund af, hvor mange kilometer du dagligt rejser mellem din bopæl og din arbejdsplads.
Fradraget tager ikke højde for, hvilken form for transportmiddel du benytter til dagligt. Du er altså berettiget til fradraget uanset, om du tager bussen, cyklen, bilen eller bussen.
Du kan få befordringsfradrag for alle typer af lønnet arbejde – dette gælder også et studiejob, eller hvis du er i lønnet praktik.
Sådan beregner du befordringsfradraget
Vi skal nu se nærmere på, hvordan du beregner dit befordringsfradrag, og der er altså flere ting, du skal være opmærksom på:
- Hvor mange kilometer kører du reelt til og fra arbejdspladsen?
- Hvor mange dage om året rejser du de pågældende kilometer til og fra arbejdspladsen?
- Krydser du en eller flere broer på din rejse? Her er der specielle satser.
Desuden findes der 3 forskellige satser for kørte kilometer;
Transport pr. dag | Fradrag pr. km pr. dag 2021 |
---|---|
0 24 km | 0 kr. |
25 - 120 km | 1,90 kr. |
Over 120 km | 0,95 kr. (1,90 kr. i yderkommuner) |
Bemærk at dette regnestykke illustrerer en enkelt dag. Befordringsfradraget skal regnes for et helt år, og derfor skal du vide, hvor mange dage du rejser til og fra arbejde. Ud over weekenddage skal du også fratrække helligdage, feriedage, hjemmearbejdsdage og sygedage.
Når du kender det antal af dage, du rejser til og fra arbejde, kan du gange dem med dit daglige kørselsfradrag.
Vi nævnte tidligere, at der er specielle satser for dig, der krydser broer til og fra arbejde. Satserne får du her og skal altså tillægges det daglige befordringsfradrag:
Er du f.eks. i den situation, at du krydser Storebæltsbroen hver dag til og fra arbejde, skal du altså tillægge 220 kr. oven i dit daglige befordringsfradrag. Her er det igen vigtigt, at du husker kun at medregne fradrag for at krydse broen på dine reelle rejsedage over et helt år.
Bro | Transportmiddel | Ekstra fradrag pr. tur 2021 |
---|---|---|
Fjordforbindelsen | Bil | 12 kr. |
Frederikssund | Bil | 12 kr. |
(Kronprinsesse Marys Bro) | Bil | 12 kr. |
Storebælt | Bil/Motorcykel | 110 kr. |
Storebælt | Tog/offentlig transport | 15 kr. |
Øresund | Bil/Motorcykel | 50 kr. |
Øresund | Tog/offentlig transport | 8 kr. |
Vi har nu illustreret, hvordan befordringsfradraget beregnes, men hvis du synes, det er forvirrende eller besværligt at beregne det på egen hånd, så kan du bruge SKAT´s egen beregner og få befordringsfradraget ind i din årsopgørelse med det samme: https://skat.dk/skat.aspx?oid=2242322
Hvornår har du ret til befordringsfradrag?
Du er berettiget til befordringsfradrag, hvis du har mere end 24 kilometer til og fra arbejde om dag. Det gælder uanset, om du rejser med tog, bus, bil eller cykel. Arbejdet skal være lønnet, og du har ret til fradraget på de dage, hvor du rejser.
Skulle du være i den situation, at du har flere arbejdspladser på et år, skal du beregne og indberette befordringsfradraget separat for hver arbejdsplads. Hvis du har flere forskellige arbejdspladser samtidig og kører mellem to arbejdspladser, kan du også få fradrag for dette – så længe det er mere end 24 kilometer i alt.
Hvis du bor i en udkantskommune eller steder, hvor du har ekstra langt til arbejde, på en ø f.eks., er du berettiget til et højere befordringsfradrag, da du af naturlige årsager har længere til arbejde. Her er du altså berettiget til 1,90 kr. pr. kilometer, selvom du overstiger de 120 kilometer pr. dag.
Hvad med hjemmearbejde?
Du ikke er berettiget til kørselsfradrag på de dage, hvor du f.eks. arbejder hjemmefra. Det er kun de dage, du rent faktisk rejser til og fra din arbejdsplads.
Hvem kan ikke få kørselsfradrag?
Du kan ikke få befordringsfradrag for transporten til og fra dit studie, da SU ikke anses som værende løn.
Der er andre tilfælde, hvor du ikke er berettiget til befordringsfradrag. Da fradraget er personligt, kan du kun få det, hvis du selv betaler for din transport. Betales din transport af din arbejdsgiver i form af f.eks. pendlerkort eller firmabil, kan du ikke få befordringsfradrag for din rejse til og fra arbejdspladsen, da det allerede er betalt for dig.
Forskellen på befordringsfradrag og kørselsgodtgørelse
Som vi nævnte tidligere, så er befordringsfradrag og kørselsfradrag det samme og dækker altså over det fradrag, du er berettiget til, for de kilometer du rejser til og fra arbejdspladsen. Der findes også noget der kaldes kørselsgodtgørelse, som er det, du kan få udbetalt, hvis du kører i din egen bil i arbejdshenseender. Det vil altså sige, at hvis du bruger din egen bil til f.eks. at køre til kundemøder, så kan du få kørselsgodtgørelse for de kilometer, du kører, når du bruger din bil til og fra kundemøderne.
Kørselsgodtgørelse er ikke noget, du tilføjer til din årsopgørelse, som du gør med befordringsfradraget, men derimod en sats, du kan få udbetalt skattefrit af din arbejdsgiver sammen med din løn. Vær her opmærksom på, at der er andre regler for selvstændige. Her kan kørsel tages med som fradrag i dit regnskab, men dette bør du undersøge nærmere selv.
Kørselsgodtgørelse er til for at dække dine udgifter til bilen, heriblandt benzin, vægtafgift og forsikring. Der er en række krav, der skal opfyldes, før du kan få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse:
- Hvis du er ejer af et ApS (anpartsselskab), kan du kun få kørselsgodtgørelse, hvis du også får udbetalt en reel løn.
- Godtgørelsen skal være opgjort efter de kilometer, du har kørt. Hvis du i stedet får udbetalt et fast beløb uagtet, hvor meget du kører, så bliver beløbet skattepligtigt.
- Du skal altid føre kørebog. Hvis du og dine ansatte skal have udbetalt kørselsgodtgørelse, er det vigtigt, at I fører kørebog. Arbejdsgivere har pligt til at kontrollerer de ansattes oplysninger herom.
- Du kan ikke få udbetalt kørselsgodtgørelse, hvis du er modtager af B-indkomst, hvilket f.eks. foredragsholdere og kunstnere ofte er.
Satser for kørselsgodtgørelse (skattefri)
Der er altså penge at hente for dig, der har lang transport til og fra arbejde eller for dig, der bruger eget transportmiddel i dit daglige arbejde.
Disse fradrag og ydelser er vigtige at indhente, hvis du er berettiget, da det kan gøre en stor forskel for din privatøkonomi. Mange indberetter hverken befordringsfradrag eller kørselsgodtgørelse, da de enten ikke kender reglerne eller finder det besværligt at beregne fradragene eller føre kørebog, men det er altså penge, du kan i sidste ende kan bruge på noget andet og langt mere værdifuldt end transport.