Forside > Alt om lån > Bliv klogere på feriepenge

Bliv klogere på feriepenge

Hvad er feriepenge?

Helt basalt er feriepenge din løn, når du holder ferie. Nogle arbejdsgivere udbetaler den samme løn hver måned, uanset om deres medarbejdere er på ferie eller ej. Men langt de fleste gør ikke, i stedet optjener man løn til sin ferie i løbet af året, dvs. feriepenge. Hvis du ikke får udbetalt løn som vanligt under din ferie, får du i stedet penge lagt til side for dig automatisk resten af tiden – se det som en opsparing til din ferie, som du får hjælp til at administrere.

I Danmark optjener du 12,5 % af din af din samlede skattepligtige lønindkomst, som ikke er fradragsberettiget, til feriepenge.

Ferieloven gælder ikke for alle, den gælder kun for lønmodtagere. Du er for eksempel ikke lønmodtager selvstændig erhvervsdrivende eller arbejdsløs. I nogle tilfælde har du ret til ferie selvom du ikke har det via ferieloven. Det kan være fordi du har rettigheder via din a-kasse (i.e. feriedagpenge), eller hvis den overenskomst du er omfattet af sikrer dig ret til ferie.

 

Hvordan kan jeg få mine feriepenge udbetalt?

For at få dine feriepenge udbetalt skal du ind på borger.dk og finde sektionen omkring feriepenge. Herfra kan du bestille dine feriepenge til udbetaling. Et nyt vindue vil åbne, hvor du skal logge ind med NemID/MitID for at komme videre.

Her får du flere muligheder at vælge imellem, når det kommer til årsagen for til at du bestiller feriepenge. Det mest gængse er at angive at du allerede har holdt ferie eller holder ferie i fremtiden.

Er dette tilfældet, skal du herefter angive datoen for den første dag i din ferie og hvor mange feriedage du vil bruge/har brugt. Så beregner systemet selv, hvad du skal have udbetalt. Herefter skal du godkende de oplysninger, som du har indberettet og samtidig vil du erklærer på tro og love at disse er korrekte.

HUSK at hvis du ikke bestiller dine feriepenge i tide, så vil de bliver overført til en feriefond. Det er hovedsageligt Arbejdsmarkedets Feriefond, der får midler fra uhævede feriepenge. Disse midler uddeles til ferieophold for børn og familier der står i en svær økonomisk situation og derfor ikke selv har råd til at holde ferie. Så hvis du har glemt at få udbetalt dine feriepenge, inden at de er blevet forældet, kan du trøste dig med at de er gået til et godt formål.

Hvis du har brug for hjælp eller er tvivl omkring noget relateret til feriepenge, kan du tage kontakt til Feriepengeinfo. Deres åbningstider og kontaktoplysninger findes også på borger.dk, samme sektion hvor du bestiller feriepenge.

 

Hvad må jeg bruge mine feriepenge på?

Det er hensigten at dine feriepenge skal bruges på at du holder ferie. Derfor bliver de også udbetalt beregnet efter, hvor mange feriedage, du indberetter, at du holder. Men der er selvfølgelig ikke nogen som holder øje med, hvad du lige præcis vælger at bruge dine penge på, når de er blevet udbetalt.

Men hvad vil det egentligt sige at holde ferie i denne sammenhæng? Så længe at du holder fri fra arbejde, så anses det som at holde ferie. Da du jo ikke får “normal” løn i perioden du holder ferie, så er det helt fint blot at bruge pengene på faste udgifter og mad mm. Det forventes ikke at du bruger dem på hverken en solferie på Mallorca eller skiferie i de Norske fjelde.

 

Sammenlign lån til ferie med Lendo

Har du brug for at låne penge til drømmeferien, så sørg altid for at sammenligne lån, så du får det billigste på markedet. Her hos Lendo gør vi det nemt at sammenligne lån, så du ikke selv skal kontakte flere forskellige banker for at indhente lånetilbud.

Du sparer både tid og penge og har du brug for hjælp kan du altid kontakte vores kompetente kunderådgivere. De sidder klar på chat og telefon 70 5000 10 alle hverdage mellem kl. 9-16. Derudover kan du altid sende dem dem en mail på kundeservice@lendo.dk

Schibsted