Hvad betyder henstand?

Henstand er en pause fra at betale af på et lån. Det vil sige, at henstand er en afvigelse fra den oprindelige låneaftale. Det er derfor ikke en direkte service, som banker og låneudbydere tilbyder. Dog er det henstand, du skal anmode om, hvis du står i en situation, hvor du ikke længere har mulighed for at betale af på dit lån. Det er bedre end helt at undgå at betale af på dit lån eller din restgæld. Hvis du gør det og vælger at ignorere dine afbetalinger på din gæld, vil risikoen for at din gæld går videre til inkasso blive meget større. Henstand er derfor noget du anmoder om for at undgå inkasso.  

Henstand betyder ikke, at du får en afdragsfri måned. Det betyder blot, at du ikke får rykkere ved manglende betaling. Nogle låneudbydere giver kun én måneds henstand, og så kræver de betaling måneden efter.

I nogle tilfælde kan det koste et oprettelsesgebyr at få henstand. Du kan i de fleste tilfælde heller ikke undgå at betale renter og gebyr, mens henstanden står på.

 

Henstand betyder ikke afdragsfrihed

Nogle banker og kreditinstitutter tilbyder boliglån med afdragsfrihed. Det er typisk lån med sikkerhed, man kan få afdragsfrihed i. Når det kommer til boliglån, vil der stilles et hus som sikkerhed for banken. Det vil sige, at hvis banken ser en god aftale i, at du kun skal betale renter på dit boliglån, så kan du aftale en periode med afdragsfrihed. Nogle banker tilbyder op til 30 års afdragsfrihed, hvor du kun skal betale renter.

Det er typisk sådan, at forbrugslån og andre slags lån uden sikkerhed ikke kan gøres afdragsfri. Der er ikke stillet noget i sikkerhed, så banken kan ikke inddrage noget af værdi, hvis du ikke overholder låneaftalen. Hvis du ikke betaler, kan de ikke sikre sig, at de nogensinde får pengene, de har lånt dig, tilbage.

Da henstand er en afvigelse fra den oprindelige låneaftale, og afdragsfrihed er en del af låneaftalen, er der forskel på disse to begreber. Henstand er derfor ikke det samme som et lån med afdragsfrihed.

 

Hvad er fordelen ved henstand?

Henstand er en fordel, hvis du skal have genoprettet din økonomiske situation. Det kan være, at du er blevet arbejdsløs i en periode? Arbejdsløshed er typisk ikke noget, du kan forudse. Det kan bringe dig i en situation, hvor du har udgifter for mere, end din nye indkomst rækker til.

Det ville være en svær situation at stå i, hvis der intet var at gøre ved udgiftsposterne. Der er dog andre måder at spare penge på. Vi vil anbefale, at du kun i allerhøjeste nødvendighed søger om henstand. Henstand betyder ikke, at dit afdrag bliver nedsat. Det betyder blot, at du udskyder afdragene. Tjek andre udgiftsposter først. Måske er der abonnementer, som kan gøres billigere? Har du en dyr forsikring? Sammenlign forsikring ligesom du sammenligner lån.

 

Hvornår er henstand en god idé?

Husk at henstand er en midlertidig løsning, og det er ikke en selvfølge. Det vil sige, at du har ikke ret til henstand. Det er noget den individuelle bank eller låneudbyder går ind i vurderer, om du kan få. Banken eller låneudbyderen skal gå med til, at du holder en pause med at afdrage de penge, som du har lånt af dem. Det er som udgangspunkt et brud på den oprindelige låneaftale. Derfor vil vi anbefale, at du kommer med en god forklaring på, hvorfor du ikke kan betale af på lånet. Det er for dit eget bedste. Vis dem gerne at du har en tidshorisont, så de kan få en sikkerhed i, at dette blot er en midlertidig tilstand.

  • Hvis du ikke har en aktiv afdragsordning og ikke har mulighed for at afdrage

Det er en god idé at tage kontakt til den bank/låneudbyder, du har gæld hos, hvis du ikke har en aktiv afdragsordning. Hvis du ikke afdrager på dit lån, og aftalen er, at du skal afdrage, så er banken muligvis i en inkassoproces med din sag. Det er ikke sjovt at ende i inkasso, så vi vil anbefale dig, at du kontakter banken hurtigst muligt. Ryger din gæld til et inkassoselskab, vil det blive endnu dyrere for dig at betale gælden af. Det kan virke uoverskueligt at kontakte banken, hvis du ikke kan betale af på din gæld. Men i det mindste viser du, at du er samarbejdsvillig. Det kan være, at de ikke vil give dig henstand, hvis du har været en dårlig betaler i en længere periode, men det er forsøget værd.  

  • Hvis du har en aktiv afdragsordning, men du pt. har økonomiske udfordringer

Det kan være, at det går fint med din gæld, men i den næste periode vil du stå med færre penge. Det vil være en god idé at kontakte banken/låneudbyderen hurtigst muligt, efter du har fundet ud af, at din økonomiske situation ændrer sig. De fleste banker og låneudbydere er til at tale med, og det kan give dig noget luft at få en periode uden at skulle betale til gælden.

 

Sådan søger du om henstand

Hvis du skal søge om henstand, skal du kontakte banken eller låneudbyderen, du har et lån hos. Det er banken/låneudbyderen, der vurderer, om du kan få henstand. Tit og ofte har de selv lavet retningslinjer for, hvordan de behandler kundernes anmodninger om henstand.

Det er typisk sådan, at jo dårligere din betalingshistorik er, jo sværere er det at få henstand. Derfor er det vigtigt at søge om henstand uanset hvad. Det kan kun hjælpe dig at få henstand, men det er ikke en ret, du har. Hvis en bank eller låneudbyder oplever, at du er en opmærksom låntager, kan de være nemmere at lave aftaler med. Men husk at du ikke har ret til at få henstand – det er en vurderingssag for banken.

 

Samlelån kan få økonomien på rette kurs

Nogen går ud og tager flere lån, når de står i en situation, hvor de ikke kan betale af på deres andre lån. Det vil vi ikke anbefale, at man gør. Det kan være en hjælp at tage et lån til en økonomisk svær periode, men det er sjældent til at vide, hvor lang den periode kommer til at være. Derfor vil vi hellere råde dig til at undersøge, hvor meget af din nuværende gæld, du kan samle, så du kan få de udgiftsposter samlet til én og spare penge.

Lån penge eller saml dine lån hos Lendo. Du kan helt gratis og uden forpligtelser bruge vores låneberegner for at finde ud af, hvordan det vil komme til at se ud for din økonomi, hvis du samler dine lån. På den måde kan du blot undersøge, om et samlelån vil give mening for dig. Hvis du ikke føler, at det giver mening, så behøver du ikke at gøre mere. Når du har udfyldt låneberegneren, vil din låneansøgning på samlelånet automatisk blive sendt ud til de banker og låneudbydere, vi samarbejder med. Inden for blot ét døgn vil du have modtaget alle dine personlige lånetilbud. De fleste banker og låneudbydere indfrier lånene for dig. Andre udbetaler pengene til dig, og så skal du selv stå for at indfri din gæld.

Hvis du har et billån, kan du også regne det med heri. Det er uanset, om det er et billån uden udbetaling eller med udbetaling og sikkerhed i bilen. Du kan lige så godt prøve at skrive alle dine lån ind i låneberegneren. Jo flere du samler, jo bedre kan besparelsen blive.

 

Hjælp til håbløs gæld

Der findes mange gældsrådgivere, som kan hjælpe dig, hvis du står i en svær situation og ikke kan se dig ud af den. Det kan endda være, at du er endt i RKI og ikke kan se vejen ud af det. Mange små privatlån kan i det lange løb blive dyrt for dig, og det kan blive svært at overskue. Det samme gælder for dyre kviklån. Her vil gældsrådgiveren typisk også gå ind og anmode om henstand hos de respektive banker og låneudbydere.