Hvad er kassekredit?
Hvad er en kassekredit?
En kassekredit er en særlig mulighed for finansiering. I bund og grund er det en aftale med din bank om, at du har mulighed for at overtrække et bestemt beløb på din forbrugskonto. Lån penge med en kassekredit gør dit lån meget fleksibelt. Du bestemmer selv hvornår og hvor meget, du ønsker at overtrække og dermed låne. Samtidig bestemmer du også selv, hvornår du gerne vil tilbagebetale overtrækket.
For mange bruges en kassekredit til ekstra luft i økonomien. Det fungerer ofte som en reserve i hårde økonomiske tider.
En kassekredit vil typisk blive tilknyttet din lønkonto. Det giver dig også mulighed for at automatisere afdragene. På den måde bliver det nemmere for dig at betale pengene tilbage. Hvis du har brugt af din kassekredit, vil gælden automatisk blive mindre, når der går penge ind på din lønkonto igen. På den måde giver det dig også mulighed for at betale mindst mulige renter af gælden på din kassekredit.
Det er dog dit eget valg, om du vil have automatisk tilbagebetaling. I mange tilfælde kan du aftale med banken, at du selv bestemmer hvornår du betaler pengene tilbage. Du skal dog ikke vente for længe, da det vil gøre, at du betaler mere i renter.
Før du vælger den bank, du gerne vil oprette en kassekredit hos. bør du undersøge markedet. Få den billigste kassekredit ved at sammenligne flere bankers tilbud.
Ulemper ved kassekredit
Som du kan se i afsnittet ovenover, er der mange fordele ved at have en kassekredit. Det er fleksibelt, nemt, automatisk og i nogle tilfælde billigt. Der er alligevel også nogle ulemper ved kassekredit.
Det er vigtigt at være opmærksom på ulemperne ved kassekredit, før du vælger at etablere en gennem din bank. Ved at være bevidst om ulemperne kan du træffe den bedste beslutning for dig, i den situation du står i.
Når du har brugt af din kassekredit, vil der ikke være nogen fast ydelse i din tilbagebetaling. Det gør, at gælden for din kassekredit kan vokse sig større, og så vil det først være svært at betale beløbet tilbage. Det er ikke billigt at stå i gæld på kassekreditten. Den kassekredit rente du får tilbudt, kan være højere end den rente, du kan få tilbudt på et lån med fast tilbagebetaling.
Med en kassekredit kan det blive svært at have følelsen af, hvad der er dine penge, og hvad der er kassekredit. Du kan hurtigt komme til at føle, at din kassekredit er dine egne penge, og du derfor kan bruge af dem, som det passer dig. Det kan du også, men du skal huske på, at beløbet du bruger stadig fungerer som et lån, der skal tilbagebetales.
Kassekredit er bedre end overtræk på kontoen
Hvis du mangler penge i slutningen af måneden, eller gerne vil have en reserve til uforudsete udgifter, er en kassekredit bedre end et overtræk. En kassekredit kan hurtigt blive misforstået til at være et simpelt overtræk på kontoen. Der er derfor mange, som tror, at en kassekredit er det samme som et bevilget overtræk, men det er en misforståelse.
Et overtræk er, når du bruger flere penge, end der står på din konto. Din konto vil altså gå i minus ved et overtræk. Overtrækket er penge, du låner af banken og skal betale tilbage. Et overtræk minder derfor meget om en kassekredit. Forskellen er, at et overtræk vil bestå af mindre beløb, og en kassekredit giver dig mulighed for at overtrække højere beløb – uden din konto som sådan går i minus.
For at gøre det endnu mere besværligt, findes der to forskellige former for overtræk; bevilget og ikke-bevilget overtræk. Ordene antyder måske, at et bevilget overtræk er den bedste form for overtræk, men et ikke-bevilget overtræk er typisk faktisk den billigste form for overtræk.
- Et bevilget overtræk er et overtræk, du har fået lov af banken til at foretage.
- Et ikke-bevilget overtræk er et overtræk, du ikke har fået lov af banken til at foretage.
Selvom du ikke har lov af banken til at lave et overtræk, kan du alligevel godt lave et ikke-bevilget overtræk. Det er dog ikke alle, der har mulighed for at lave et ikke-bevilget overtræk. Det er derfor vigtigt, at du undersøger, om du overhovedet kan lave et overtræk på din konto. Ellers kan du risikere, at din konto bliver spærret.
Du skal selvfølgelig betale for at lave både et bevilget og et ikke-bevilget overtræk på din konto. Omkostninger vil være i form af rykkerbreve, gebyrer og renter. Renten vil typisk være ens på begge former for overtræk. Det er gebyrerne, der afgør, hvilken form der er billigst.
Ifølge lovgivningen må bankerne ikke tage mere end 100 kroner i gebyr for et ikke-bevilget overtræk. Det sætter dermed en begrænsning for prisen på overtrækket. En sådan begrænsning er der ikke for overtræk, der er bevilget. Gebyrer på bevilget overtræk kommer derfor hurtigt op på flere hundrede kroner hos de fleste banker.
Du skal derfor overveje, hvor ofte du har brug for et overtræk. Hvis du har brug for det en enkelt gang eller to, er den billigste løsning et ikke-bevilget overtræk. Hvis du i stedet ved, at du ofte skal lave et overtræk på din konto, vil den billigste løsning være et bevilget overtræk.
Uanset formen for overtræk er det meget sjældent, at det er det værd. Du kan læse mere om, hvorfor du altid bør undgå overtræk på din konto i afsnittet nedenfor.
Undgå altid overtræk
Du skal være opmærksom på at uanset hvilken form for overtræk, der er tale om, kan det sjældent betale sig. Det er dyrt at have overtræk på kontoen. Du skal betale høje renter for at have et overtræk. Derudover vil det også påvirke din kreditvurdering negativt. Det vil sige, at jo mere og jo oftere du har overtræk på din konto, jo sværere vil det være for dig at låne penge, hvis du en dag har brug for et lån.
Der er mange måder, du kan undgå at stå i en situation, hvor du bliver nødt til at overtrække din konto. Det sker ofte i slutningen af måneden, hvor pengene er ved at slippe op, at der er brug for et overtræk. Ved at planlægge dit forbrug eller lægge et budget, kan du undgå at havne i den situation.
Hvis du føler, at du mangler penge, fordi du afdrager på nogle eksisterende lån, du har taget, kan du spare penge ved et samlelån. Ved at samle dine lån, kan du spare de penge, du føler, at du mangler. Så behøver du ikke længere lave et overtræk på din konto.
Hvis du tit bliver nødt til at bruge flere penge, end du har stående på kontoen, bør du overveje at få en kassekredit. En kassekredit er bedre og billigere end et overtræk. Snak med din bank om, hvilke muligheder du har for det. Renterne ved en kassekredit vil være betydeligt lavere end ved et overtræk. Samtidig bliver din kreditvurdering heller ikke påvirket i lige så høj grad. En kassekredit vil derfor være bedre og billigere for dig at aftale med banken end både et bevilget og et ikke-bevilget overtræk.
Kassekredit som et lån
På mange måder fungerer en kassekredit ligesom et lån. Det er derfor vigtigt, at du ser det som et lån, når du benytter din kassekredit. Du kan dermed se det som et form for kredit lån, hvor du låner kredit.
Når du får oprettet en kassekredit skal du betale stiftelsesomkostninger og administrationsgebyrer ligesom ved et lån eller en leasingaftale. Ved et lån skal du betale renter af hele restbeløbet. Ved en kassekredit betaler du kun renter af det beløb, du bruger.
Rent praktisk vil det sige, at hvis du har en kassekredit på 25.000 kroner, så har du mulighed for at bruge 25.000 kroner mere end det beløb, der står på din konto. Det er fleksibelt, da du helt selv bestemmer, om du vil bruge 5.000 kroner, 15.000 kroner eller slet ikke noget af din kassekredit. Hvis du bruger 15.000 kroner, skal du huske, at det fungerer som et lån på 15000. Du betaler dog kun renter af de 15.000, selvom din kassekredit er på 25.000 kroner.
Er du studerende eller ung, kan du ofte få en fordelagtig kassekredit. For unge og studerende vil der typisk være en lavere kassekredit rente. Derudover kan du spare penge på stiftelsesomkostningerne. Det kan også være en god løsning for dig, der skal til at flytte ind i en ny bolig. I stedet for at optage et indskudslån kan du bruge en kassekredit.
Du bør altid undersøge dine muligheder for at få den billigste kassekredit på markedet. Indhent tilbud på kassekredit hos forskellige banker og sammenlign dem.
Forskellen på lån og kassekredit
Har du svært ved at skelne lån og kredit fra hinanden? Særligt kassekredit og almindelige privatlån er svære at se forskellen imellem. Det gør det ikke nemmere, hvis du skal låne penge og gerne vil undersøge dine lånemuligheder.
Det du skal tænke over er, hvad pengene skal bruges til. Finder du altid gode tilbud i slutningen af måneden, og har du ingen penge til at slå til? Taber du ofte mobilen i toilettet? Eller skal det gamle badeværelse renoveres? Der er utallige grunde til at låne penge, og mange forskellige måder at gøre det på. Det er derfor vigtigt, at du overvejer dit låneformål, før du optager et nyt lån.
Kassekredit
Hvis du skal bruge pengene som en form for reserve til uforudsete udgifter, er en kassekredit ofte den bedste løsning. På den måde kan du få et aftalt beløb stillet til rådighed, som du kan bruge af, hvis du får brug for det. Det er også fleksibelt i forhold til tilbagebetalingen, da du selv bestemmer, hvornår du betaler pengene tilbage.
Kendetegn ved en kassekredit:
- Fast lånebeløb.
- Løbetid genforhandles typisk hvert femte år.
- Afdrages typisk ikke med et fast beløb, men sker automatisk.
- Du betaler kun renter af det brugte beløb.
Lån
Hvis du i stedet har brug for et større lånebeløb til renovering, køb af nye møbler, depositum til bolig eller andet, vil et forbrugslån være det bedste for dig. Her vil du få alle pengene udbetalt på én gang. Du afdrager derefter typisk med et fast beløb hver måned. Hos Lendo formidler vi forbrugslån, som også kaldes privatlån. De kaldes privatlån, fordi det er lån til privatpersoner. Hvis du har brug for et privatlån, kan du gratis og uforpligtende sende en låneansøgning ind. Bagefter kan du nemt og hurtigt se hvilke personlige lånetilbud, der er til dig.
Kendetegn ved privatlån via Lendo:
- Lånebeløb mellem 10.000 og 500.000 kroner.
- Løbetid på op til 12 år.
- Afdrages med en månedlig fast ydelse.
- Betaling af rente på restgælden.
Kassekredit renten vil, ligesom renten på et privatlån, være individuelt baseret. Der vil blive foretaget en kreditvurdering ved begge lånetyper. Den rente du får tilbudt på en kassekredit, vil også være påvirket af dine øvrige aktiviteter hos låneudbyderen. Hvis du gerne vil se, hvad et potentielt lån vil koste dig, er du velkommen til at bruge vores låneberegner. Det er gratis og helt uforpligtende.
I bund og grund er forskellen på et privatlån og en kassekredit, måden du afdrager på. Ved en kassekredit er der ikke et fast afdragsbeløb, og du betaler kun rente af de penge, du har brugt. Ved et almindeligt privatlån vil der modsat være et fast månedligt afdragsbeløb, og du betaler renter af hele lånebeløbets retsgæld.
Som du kan se, er det derfor vigtigt at overveje din situation, og hvad du har brug for, før du låner pengene. Når du har fundet ud af, hvad den bedste lånetype er i din situation, er det også vigtigt at undersøge nærmere omkring den lånetype og markedet for det.
Vi anbefaler at du sammenligner den lånetype, du har brug for så meget som muligt. Er et lån det bedste for dig, kan du sammenligne lån via Lendo og derved få det billigste og bedste lån. Hvis en kassekredit er det bedste for dig, kan du sammenligne ved at indhente tilbud på kassekredit fra forskellige banker.
Hvis du har brug for et privatlån eller forbrugslån frem for en kassekredit, er vi klar til at hjælpe dig med at få det bedste og billigste lån. Vil du gerne høre mere? Så henvend dig til vores kundeservice, eller gå i gang med din låneansøgning med det samme.