Sådan kommer du i gang med en opsparing?

Måske sidder du og tænker, at du har svært ved at lægge penge til side. Det kan enten være fordi, du er studerende og har et lavt rådighedsbeløb eller fordi, en stor del af din indtægt går til kreditorer, hvis du har optaget nogle dyre lån tidligere. Denne side er også for dig, da vi giver råd til, hvordan du kan komme i gang med en opsparing, selvom du har gæld – og hvorfor du bør have en opsparing uanset gæld.

 

Hvorfor er en opsparing en god ide?

Der findes flere forskellige former for opsparinger. Der findes både opsparinger til forbrug, en boligopsparing, børneopsparing og pensionsopsparing. Hver af dem har meget forskellige formål. I denne artikel er der et gennemtrængende fokus på opsparinger til forbrug, og hvorfor det er vigtigt.

Der er mange gode grunde til at have en opsparing. En opsparing kan fungere som en buffer til uforudsete udgifter. Hvis din bil skal på værksted, eller du mister din mobil, kan du betale med din opsparing.

På den måde kan du se en opsparing som en investering i din fremtid. Det gælder, særligt med henblik på pensionsopsparinger. Hvis du gerne vil fortsætte den levestandard, du har i dag og gerne vil forbruge på samme måde, når du stopper på arbejdsmarkedet, kan du have brug for en fornuftig opsparing til din pension.

En opsparing er også godt for sindet

En opsparing er ikke kun vigtig økonomisk set. Det er også vigtigt for din mentale sundhed. Hvis din konto går i minus, og du ser røde tal hver måned, vil du højst sandsynligt få det dårligt rent mentalt. Fremtiden virker samtidig mere usikker uden en opsparing.

Faktisk er en opsparing så vigtig, at du også bør lægge penge til side, selv hvis du har gæld. Det gælder uanset, om du har mulighed for at lægge 50 kroner om måneden til side eller 5.000 kroner.

Hvis du sørger for at lægge penge til side, kan du føle dig mere sikker i at være dækket, hvis uheldet skulle være ude. Det kan give en ro og tryghed at vide, at du har en opsparing at falde tilbage på. Derudover kan det give en forstærkende følelse af selvtillid og gejst, da du vil føle dig mere ansvarsbevidst. Alt dette er selvfølgelig ubevidste goder ved at have en opsparing.  

Er du nysgerrig på, hvorfor vi mennesker føler som vi gør, og agerer som vi gør? Lyt med til vores podcast “Det Irrationelle Menneske”.

 

Hvor meget bør du have på din opsparing

Har du også spurgt dig selv ‘hvor meget skal jeg have på min opsparing?’. Det kan være et svært spørgsmål at besvare her, da det faktisk kun er dig selv, som kan besvare det. 

Mange giver gode råd til hvor mange penge, der bør stå på en opsparing. Det afhænger dog af den enkeltes forhold til forbrug og livssituation. Hvis du er ung og studerende, har du færre penge, du kan spare op. Hvis du derimod er en midaldrende person med stabile indtægter, har du en bedre mulighed for at lægge penge til side.

Et budget kan hjælpe dig

For at finde ud af hvor meget du bør have på en opsparing, kan du gøre nogle simple ting. Som det første kan du lægge et budget over din privatøkonomi. Svar på spørgsmålene 1) hvad er dine indtægter og 2) hvad er dine udgifter.  

Skriv det ind i et budgetark og vær så præcis som mulig med dine udgifter. Hvad betaler du til forsikringer, A-kasse, husleje og så videre. Endnu vigtigere er det at kortlægge, hvor mange penge du bruger på variable udgifter – altså de udgifter du har til forbrug såsom tøj, restaurantbesøg, teknologi, møbler og så videre.

Herefter kan du se, hvor du har mulighed for at fjerne en udgift eller reducere dens beløb. Det kan eksempelvis være, at du finder ud af, at du kan bruge 200 kroner mindre på tøj om måneden. De 200 kroner kan du i stedet sætte ind på en opsparing. Det kan også være, at du finder steder i dine faste udgifter, hvor du kan spare penge og lægge dem til side.

Med et budget kan du også få en bedre idé om, hvor meget du bør have på din opsparing. Hvordan bruger du dine penge? Vil det være svært for dig at gå ned i løn, eller vil du i så fald kunne skære ned i forbruget? Hvis du gerne vil være sikker på at kunne fortsætte dit nuværende forbrug, uanset om du mister dit arbejde, bliver syg eller der sker noget andet, som reducerer dine indtægter, så bør du sørge for, at de beløb der står på din opsparingskonto, svarer til det.

 

Opsparing rente

Din opsparing skal gerne give et afkast for at øge værdien af den. Hvis du har din opsparing på din lønkonto eller en anden stillestående konto, øges værdien ikke. Det kan medføre, at du faktisk taber penge på din opsparing, da inflationen gør, at penge mister værdi over tid.  

Langt de fleste banker tilbyder en opsparingskonto og dermed også en opsparing rente. Når vi taler opsparing rente, er det den indlånsrente, du får som afkast, og altså ikke en rente du skal betale til banken, som det blandt andet er med lån.

Der findes mange forskellige typer af opsparingskontoer. Du kan selv vælge, om den skal være struktureret med fast eller variabel rente. Det er også dit valg, om der skal være en bindingsperiode på opsparingen.

Bindingsperioden er værd at overveje. Det betyder, at din opsparing vil være bundet, og det vil ikke være muligt for dig at bruge af den, i den periode du vælger. Din opsparingskonto kan have en bindingsperiode på måneder eller år alt efter, hvad du ønsker. En længere bindingsperiode på flere år, vil typisk give dig en højere rente og dermed et højere afkast.

Du skal afgøre med dig selv, hvad formålet med din opsparing er. Vil du gerne bruge pengene til et boligkøb om 10 år? 5 år? I så fald kan du vælge en bindingsperiode, der passer til formålet. Hvis du modsat ønsker, at din opsparing skal være tilgængelig til uforudsete udgifter, skal du ikke vælge en bindingsperiode. Her kan du overveje at dele din opsparing op, så du både har en konto, du altid kan benytte og en konto, du får et større afkast på.  

Tal med din bank om dine muligheder og undersøg markedet. Det kan være, at andre banker kan tilbyde dig en bedre opsparings rente.

 

Opsparing og afvikling af gæld

Gæld kan være en stor barriere for at starte en opsparing. Har du generelt ikke en særlig høj kredit, da din indtægt går til at betale kreditorer, er der måske ikke mange penge tilbage at lægge til siden. Som tidligere nævnt, er det dog vigtigt, at du stadig har en opsparing, selvom du har gæld. Ellers kan du endnu med at optage endnu mere gæld, hvis du ikke har en konto til uforudsete udgifter.

Hvis du er i RKI eller i inkasso, vil det dog være umuligt for dig at opretholde en opsparing, da kreditorerne vil gøre krav på hver en krone, du har.

Selvom en opsparing er god at have, selv hvis du har gæld, skal du alligevel overveje om det bedst kan betale sig for dig at spare op eller afvikle din gæld. Hvis du har et lån med en rente, der er meget højere end den indlånsrente, du har på din opsparingskonto, bør du afvikle lånet hurtigst muligt. Ellers kan du risikere at miste flere penge, end du får i afkast.  

Alt i alt er det dog altid godt at have en opsparing – uanset om du har gæld eller ej. Det er sundt for sindet at lægge penge til side, og det kan være en hjælp til at undgå dyr gæld.

 

Øg din opsparing – Saml dine lån

Hvis du i forvejen har en gæld, måske bestående af kviklån, men samtidig gerne vil i gang med en opsparing, kan du læse med her. Du kan samle din gæld og eksisterende lån i ét lån her på siden. Det kaldes et samlelån, og med et samlelån kan du spare mange penge hver måned, da du kun skal afdrage til én bank eller låneudbyder. Det beløb du sparer i månedlig ydelse med et samlelån, kan du lægge ind på din opsparing.

Det er gratis og uforpligtende for dig at undersøge, om du kan spare penge med et samlelån. Du kan ansøge via vores låneberegner her på siden. Du skal blot klikke på slideren øverst, så beregneren ændrer sig til ‘samlelån’. Så kan du indtaste dine nuværende lån og dine oplysninger. Du bliver bedt om at underskrive med NemID for at give bankerne adgang til eSkat. Det er for, at de kan lave en kreditvurdering af din økonomi og se hvilke lån, du i forvejen har.