Forside > Sådan undgår du negative renter

Sådan undgår du negative renter

De negative renter har betydet at mange overvejer, om der mon er andre fornuftige måder at få glæde af disse penge på, i stedet for at lade dem blive slugt op af den negative rente. Det korte svar til det spørgsmål er: Det er der!

Men hvordan? Hos Lendo formidler vi lån og viden om privatøkonomi. Vi ønsker at stille dig så stærkt som muligt, ved at dele vores viden med dig, som gerne vil blive inspireret til at skabe et bedre privatøkonomisk fundament.

I denne artikel giver vi en forklaring på, hvad en negativ rente er, og vi kommer med gode råd til dig, der ikke har lyst til at betale negative renter af din opsparing. Mange banker giver mulighed for at lave én konto rentefri, og det kan give en følelse af, at det kan være nødvendigt at samle alle pengene der.

Men der er andre muligheder, og det er på sin plads at præsentere dem for dig her. At have alle sine penge samlet på én konto, kan for mange være uoverskueligt. Så hvorfor ikke undersøge, hvilke alternativer til negative renter der egentlig er?

 

Hvad er negativ rente?

En rente betegnes typisk som den pris, du betaler for penge – det kan enten være, at du får penge for at låne penge, eller at du skal betale penge for at låne penge. Negative renter betyder, at du skal betale en %-sats til banken, for at de opbevarer dine penge.

Har du brug for at låne penge hos et realkreditinstitut, vil du oftest få penge for at låne penge, hvis der er en negativ rente. Det er dog ikke denne negative rente, der er til debat i øjeblikket. Det er i stedet den negative rente, der gør, at du skal betale penge til banken for at have penge stående på en konto.

Før havde de fleste banker en grænse på flere millioner kroner, hvor du eksempelvis kunne have to millioner kroner stående på en konto, før du skulle betale negative renter. I dag er grænsen sat helt ned til 100.000 kroner i mange banker.

Hvorfor negative renter eksisterer, er et kompliceret spørgsmål at svare på. Vi vil forsøge at gøre det kort. Nationalbanken, som i princippet er alle danske bankers bank, kræver betaling fra bankerne for at have penge stående. Den betaling har bankerne valgt at give videre til deres kunder i form af negative renter.

Rentesatsen på negative renter er dog ikke så stor. Det er de færrste danske banker, der har negative renter på mere end -1%. Samtidig er det kun beløbet, som overstiger grænsen, som du skal betale negative renter af. Det vil sige, at hvis din bank eksempelvis kræver en negativ rente på -1%, når du har mere end 100.000 kroner stående på en konto, skal du, hvis du har 150.000 kroner stående, betale 500 kroner i renteudgift det år.

Selvom satsen ikke er høj, vil de negative renter alligevel stille og roligt tage af din opsparing. Det har fået mange, eksperter såvel som almindelige borgere, til at diskutere, om det er en god løsning. Der har blandt andet været stor kritik af, at bankerne blot sender regningen videre til kunderne. Og selvom rentesatsen i dag er lav, står det bankerne frit for at ændre den til eksempelvis -10%. Så vil det begynde at koste dig mange penge. Det er selvfølgelig også relativt hvornår det bliver dyrt for den enkelte at have penge stående i banken. Hvis man har mange millioner i banken, så vil en negativ rente på -1 %, måske være en dyr fornøjelse.

 

Hvilke banker har ikke negativ rente?

Der er stadig flere banker som har positive renter og ikke negative renter. Det vil sige, at du modtager en rentegevinst for at have dine penge stående. Eksempelvis har Santander Consumer Bank og Norwegian Bank ikke negative renter.

De fleste store danske banker har dog implemeteret negative renter. Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Arbejdernes Landsbank og mange flere har negative renter på kunders konto. Grænsen varierer dog fra 100.000 kroner og 250.000 kroner, som du kan have på en konto, før du skal betale en renteudgift.

 

Sådan undgår du at betale en negativ rente

Det er ikke alle, der er lige vilde med at skulle betale en negativ rente for at have penge stående i en bank. Det er helt forståeligt. Det kan dog være værd at huske på, at den negative rente fortsat er så lav, at det ikke påvirker din økonomi i særlig høj grad – afhængigt af, hvor meget der står på din konto og den respektive rente.

Herunder har vi samlet fire altivernativer, som du kan benytte for at undgå negative renter. De vil blive uddybbet, men omhandler generelt alternativerne:

  • Du kan indfrie din gæld
  • Du kan skifte bank
  • Du kan sætte pengene på din pensionsopsparing
  • Du kan investere pengene
  1. Indfri din gæld i stedet for at betale negative renter. En opsparing er selvfølgelig en nødvendighed, men har du brug for mere, end grænsen for den negative rente? Har du i forvejen en gæld, kan du med fordel bruge din høje opsparing på at indfri gælden. Det føles måske en anelse ærgerligt at bruge sin opsparing på det, men en fordel er, at du undgår at skulle betale negative renter til banken. På den måde bliver der måske også mere luft i økonomien, og du kan hurtigt spare pengene op igen. Har du flere lån, vil vi anbefale dig at undersøge dine muligheder for et samlelån, der kan forbedre din gældssituation.
  2. Skift til en bank der ikke har negative renter. “Ej, det er da lidt for omstændig, hva’?” kunne mange finde på at sige. Vi forstår det godt. Men! Der kan være en del at hente, hvis du sidder med mange penge, og ikke vil miste penge på at have dine penge. Ikke nok med at du undgår negative renter ved at tage dine penge ud og sætte dem over i en anden bank, så tjener du faktisk på det. Der er nemlig positive renter i mange banker såsom Santander Consumer Bank og Norwegian Bank. Risikoen ved at sætte sine penge i en internetbank er ikke større, end hvis de står i en traditionel bank. Det er præcis samme vilkår, der gælder for internetbankerne, så der er ikke noget at være bekymret for.
  3. Sæt pengene på pensionsopsparingen. Dette kan give mening for nogen, men ikke for alle. Søg altid rådgivning ved et pensionsselskab, inden du sætter et større beløb ind på din pensionsopsparing. Hvis du ikke har indbetalt i så lang tid, kan det være en fordel for dig at gøre din pensionsopsparing større.Det kan dog være vigtigt at tage disse ting i betragtning, inden du gør noget: Du kan ikke tage penge ud af din pensionsopsparing, når de først er sat ind, og hvis din pensionsopsparing er meget stor, kan det påvirke din folkepension, når du får udbetalt den. Til gengæld bruger du ikke pengene på negative renter.
  4. Invester pengene og undgå negative renter. En sidste mulighed er at investere pengene. Det kan være en god idé at putte pengene i aktier eller obligationer, som med tiden kan give et eventuelt afkast – husk blot at det kan ende med at koste dig flere penge end de negative renter.

Der findes rigtig mange blogs, hvor eksperter guider andre i, hvordan man investerer sine penge rigtigt. Det kræver naturligvis lidt energi – men slet ikke så meget, som mange går og tror – at sætte sig ind i, hvordan man kan investerer sine penge. Det kan i hvert fald være indbringende at sætte sig ind i, i stedet for at lade en negativ rente tage af dine penge.

 

Husk, der er ingen rigtige eller forkerte beslutninger ved negative renter

Det er din økonomi og dig der styrer slagets gang. Det vigtigste er, at du tager aktive valg, når det kommer til din privatøkonomi. Har du lyst til at tingene skal forblive som de er, på trods af, at du betaler negative renter, så er det dit valg. Men nogle beslutninger kan være meget betydningsfulde for privatøkonomien, og alene dét er årsagen til, at det er godt at sætte sig ind i tingene, så du er klar over, hvad du fravælger, når du tilvælger noget. Generelt er det altid en god ide at være opmærksom på ens privatøkonomi, hvad end det gælder negative renter eller ej.